Cucumber Gimlet

Den her cocktail er jeg virkelig vild med! Den har en lækker smag af agurk og syrlig limesaft og er simpelthen så lækker. Når du har lavet agurke-cordial’en, så er denne cocktail virkelig nem at mixe, da du kun skal bruge gin og cordial. Og lidt garnish selvfølgelig 🙂 

Agurke-cordial er supernemt at lave. Opskriften har jeg fundet på www.moodymixologist.com

Du skal bruge følgende: 
2 agurker
4-5 store, saftige ikke overflade-behandlede limes
1 dl sukker
0,5-1 tsk citronsyre (den spiselige slags!)

Fremgangsmåde cordial:
Skræl og hak agurkerne i ca 1 cm skiver. Vask og skræl limes. Hæld agurker og limeskræller i en skål. Hæld sukker over og bland. Dæk skålen og lad den stå i mindst en time gerne lidt mere. Pres saften fra de skrællede limefrugter og tilsæt den friskpressede limesaft til skålen. Tilsæt citronsyre. Rør rundt til sukkeret er opløst – si (gerne igennem et stykke ostelærred hvis du har. Og ellers bare den tyndeste si, du har). Voila, din cordial er nu klar 🙂
(opbevares i lufttæt container i køleren) 

Ingredienser til 1 Cucumber Gimlet:
6 cl gin
4,5 cl agurke cordial

Fremgangsmåde cocktail:
Hæld gin og cordial i en shaker med is. Shake til ingredienserne er blandede og kolde. Strain over et glas med is – og garnér med agurk eller lime (eller begge dele).

Velbekomme! 

 

Er du over 18 år?

Du skal være 18 år eller ældre for at komme ind på denne shop. Angiv venligst din alder nedenfor.

Adgang forbudt

Du kan desværre ikke komme ind på dette site pga. din alder.

Jeg er 18 år eller ældre Jeg er yngre end 18 år
Begynd at taste for at finde det, du søger