Rose Royal
Ok…. denne her cocktail smager sindssygt godt! Ja jeg har muligvis sagt det før om andre af ugens cocktails, men denne her oser bare af sommer, sødme og syrlighed. Den er SÅ lækker! Den skal du prøve 🙂
Du skal først lave en rosensirup. Det er supernemt – opskriften har du her:
Rosensirup:
En lille gryde fuld af rosenblade (jo mørkere, jo mere farve i siruppen og jo mere duft, jo mere smag )
1/2 liter vand
Ca. 300 g sukker
Saften fra en halv citron
Fremgangmåde:
Rosenbladene sies så kryb og skidt filtreres fra. Kommes i gryden og overhældes med den halve liter kogende vand. Kog blandingen op i 10 minutter ca. Derefter sies rosenvandet så bladene sies fra. Vej væsken – du skal bruge samme mængde sukker som du har rosenvand. Tilsæt sukkeret og kog blandingen op igen. Tilsæt saften fra den halve citron. Hæld på steril flaske og lad køle af. Og NU kan du lave cocktails 🙂
1 stk. Rose Royal Cocktail
6 cl gin
5 cl rosen-sirup
1 cl citronsaft
Alle ingredienser hældes i en shaker med is og shakes til de er kolde og blandede. Straines over et glas med is. Garner med frisk rosmarin eller et par rosenblade.
Tip: Du kan tilføje danskvand eller prosecco for lidt bobler – og du har den perfekte velkomstdrink 🙂
Velbekomme!