Salvie Smash
Det går jo så godt så vi tager en Smash mere – denne gang en Salvie Smash. Ummmh den er lækker! Salvien i denne cocktail er ikke lige så kraftig i smagen som basilikummen er i en Basil Smash – den er mere underspillet og ligger lidt i baggrunden, men giver en lækker, lækker smag til cocktailen. Opskriften er helt enkel, så der er ingen undskyldning for ikke at prøve den 🙂
Opskrift til en Salvie Smash
6 cl gin
6-8 friske salvieblade
3 cl friskpresset limesaft
3 cl sukkerlage*
* 2 dele sukker og 1 del vand koges op til sukkeret er opløst. Når lagen er kold, er den klar til brug.
Fremgangsmåde:
Hæld salvieblade og limesaft i en shaker og muddle bladene og saften sammen. Hæld sukkerlage, gin og is i shakeren og shake det hele til det er koldt og blandet. Dobbelstrain (si) over et glas med is.
Velbekomme!