Southside
Her får du opskriften på en Southside. Den er virkelig lækker og forfriskende med lime og mynte! Og hvis du kan lide en Basil Smash (som er en af mine yndlings-cocktails!), så vil du helt sikkert også godt kunne lide en Southside. Den er syrlig og dufter (og smager) skønt af mynte.
Til en cocktail skal du bruge:
6 cl gin
1,5 cl sukkersirup
2,5 cl friskpresset limesaft
Mynteblade (7-10 stk pr. cocktail)
Fremgangsmåde:
Læg mynteblade i en shaker og muddle dem kort, så olierne frigives. Derefter tilføjes is og resten af ingredienserne. Shake til indholdet er koldt og godt blandet. Dobbelstrain (gennem to sier) i et glas med is. Og nyd!
Velbekomme!