Stikkelsbær Smash
Stikkelsbærene er ved at være modne og de smager fantastisk i en cocktail! Så jeg tænkte, at denne Stikkelsbær Smash skulle være Ugens Cocktail i denne uge. Det er en virkelig lækker cocktail med dejlig syrlighed fra stikkelsbærene!
Du skal lave en stikkelsbærsirup og opskriften kommer her:
Ingredienser:
1 dl vand
1 dl sukker
100g stikkelsbær (røde eller grønne – jeg har brugt røde, hvilket giver den smukke farve)
Fremgangsmåde:
Kog sukker og vand op til sukker er opløst. Hæld sukkerlagen over stikkelsbærene. Blend blandingen, si, afkøl og hæld på flaske.
1 stikkelsbær smash:
6 cl gin
5 cl stikkelsbærsirup
1 cl limesaft
Hæld ingredienserne i en shaker med is og shake til de er blandede og kolde. Si over i et pænt glas med is. Garnér med friske stikkelsbær og servér.
Velbekomme!